Business i Odense: Opkøb, nye erhvervstilbud og fokus på internationale kompetencer

AfNyheder om business

September 2026 var præget af flere konkrete erhvervs- og udviklingsspor i Odense Kommune. Nye oplysninger om medieteknologiklyngen Media City Odense, en udvidelse af kommunens iværksættertilbud, international rekruttering og en virksomhedsovertagelse med hovedkontor i Odense pegede samlet på en måned med fokus på kompetencer, vækstmiljøer og virksomheders geografiske forankring.

Kort overblik

Den 1. september oplyste den Odense-baserede virksomhed Nordtech-Vetec A/S, at den havde overtaget Industrikomponenter A/S i Ballerup og Kiepe Elektriska AB i Malmö. Overtagelsen udvidede virksomhedens tilstedeværelse i Danmark, Norge og Sverige og styrkede aktiviteterne inden for industriel vejning, lastovervågning, radiofjernstyring, strømforsyning og automationskomponenter.

September bød også på opdateringer af Odense Kommunes tilbud til iværksættere. Kommunens iværksætterservice tilbød fortsat gratis, uvildig og fortrolig vejledning til personer, der ville starte virksomhed, til nystartede virksomheder og til etablerede virksomheder, der ville udvikle eller gentænke deres forretning. Det gjorde ordningen relevant både for nye initiativer og for virksomheder, der allerede havde en etableret drift.

På kompetenceområdet oplyste Odense Kommune den 24. september, at International House Odense havde haft travlt i sit første år. Initiativet havde dermed været rettet mod en konkret udfordring for lokale arbejdspladser: at gøre det lettere for internationale borgere og virksomheder at finde vej til information, myndighedskontakt og etablering i Odense.

Nordtech-Vetec samlede flere aktiviteter i Odense

Nordtech-Vetec meddelte 1. september, at virksomheden havde overtaget Industrikomponenter A/S og Kiepe Elektriska AB. Begge selskaber var blevet overtaget fra den tidligere ejer Michael “Mic” Bendixen. Meddelelsen beskrev transaktionen som en styrkelse af Nordtech-Vetecs position som leverandør til industrien i Nordeuropa.

Industrikomponenter fortsatte driften fra adressen i Ballerup frem til udgangen af 2026, mens aktiviteterne gradvist skulle flyttes til Nordtech-Vetecs hovedkontor i Odense frem mod årsskiftet. For Odense Kommune betød planen, at flere funktioner fra den samlede koncern blev knyttet til byen. Det kunne få betydning for den lokale base inden for teknisk support, service, kalibrering og salg til industrikunder, men kilden oplyste ikke et konkret antal nye arbejdspladser.

Nordtech-Vetec arbejdede med løsninger inden for industriel vejning, lastovervågning, radiofjernstyring og strømforsyning. Virksomheden havde ifølge meddelelsen hovedkontor i Odense og selskaber eller aktiviteter i Danmark, Norge, Tyskland og Sverige. Den internationale struktur placerede derfor Odense som administrativt og teknisk centrum for en virksomhed, der solgte specialiserede industriløsninger på tværs af landegrænser.

Virksomhedsovertagelsen havde også en arbejdsorganisatorisk dimension. Når aktiviteter fra Ballerup blev flyttet til Odense, blev byen ikke blot hjemsted for hovedkontoret, men også den planlagte placering for en større del af den samlede drift. Meddelelsen beskrev dog ikke detaljer om tidsplanen for hver enkelt funktion, medarbejderflytninger eller investeringer i lokaler og udstyr.

Media City Odense skiftede ledelse og hævede ambitionerne

Den 29. september oplyste Media City Odense, at Thomas Bjerg Hahn-Petersen var blevet ansat som ny administrerende direktør. Han skulle tiltræde 1. november 2026. Media City Odense beskrev udnævnelsen som en del af en ny fase for organisationen og knyttede den til ambitionen om at udvikle Odense som samlingspunkt for medieteknologi, innovation og digitalt indhold.

Ledelsesskiftet havde betydning for det lokale erhvervsliv, fordi Media City Odense arbejdede i krydsfeltet mellem virksomheder, teknologi, medier og innovation. En organisation med den funktion kunne samle virksomheder og videnmiljøer omkring udvikling af digitale produkter, kompetencer og samarbejder. Den offentliggjorte meddelelse indeholdt ikke konkrete mål for omsætning, medlemsvækst eller nye arbejdspladser, og sådanne effekter kunne derfor ikke opgøres for september.

At Media City Odense samtidig talte om nationale ambitioner, placerede organisationens arbejde i en bredere ramme end den enkelte kommune. For Odense Kommune var den lokale betydning, at byen fortsat blev brugt som base for et miljø, der ville forbinde fynske aktører med den nationale medieteknologisektor. Det kunne styrke synligheden af lokale virksomheder, men meddelelsen dokumenterede ikke konkrete nye partnerskaber indgået i september.

Den nye direktør skulle først tiltræde i november. Septembermeddelelsen handlede derfor primært om retningen for den kommende ledelse og ikke om allerede gennemførte ændringer i organisationens aktiviteter. Det var samtidig relevant for virksomheder og uddannelsesmiljøer i Odense, fordi en ny ledelse kunne få indflydelse på prioriteringen af netværk, arrangementer og udviklingsprojekter i den efterfølgende periode.

International House Odense satte fokus på arbejdskraft

Odense Kommune oplyste 24. september, at International House Odense havde haft et travlt første år. Huset var etableret som et tilbud til internationale borgere og virksomheder og skulle gøre det lettere at håndtere spørgsmål om blandt andet myndigheder, tilflytning og etablering i byen.

For lokale virksomheder var indsatsen relevant, fordi internationale medarbejdere ofte havde brug for hjælp til at finde rundt i offentlige procedurer og lokale tilbud. Når den praktiske etablering blev samlet ét sted, kunne det gøre rekruttering og fastholdelse mere overskuelig for virksomheder, der ansatte medarbejdere fra udlandet. Kilden angav ikke et samlet antal henvendelser eller en særskilt opgørelse over, hvor mange virksomheder der havde brugt tilbuddet.

International House Odense havde dermed også en arbejdsmarkedsmæssig funktion. Tilbuddet rettede sig ikke kun mod den enkelte tilflytter, men også mod virksomhedernes behov for at få internationale medarbejdere til at fungere i hverdagen i Odense. Den lokale betydning lå derfor i sammenhængen mellem bosætning, myndighedsbetjening og virksomhedernes adgang til kompetencer.

Kommunens oplysning om det første års aktivitet dokumenterede, at tilbuddet havde været efterspurgt, men den offentliggjorte information gav ikke grundlag for at konkludere, at indsatsen havde løst en bestemt mangel på arbejdskraft. Den viste i stedet, at international tiltrækning og modtagelse var blevet prioriteret som en del af Odense Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats.

Iværksættertilbuddene blev gjort tydeligere

Odense Kommune opdaterede 7. september sin information om tilbuddene til iværksættere. Kommunens Iværksætterservice tilbød gratis, uvildig og fortrolig vejledning til kommende iværksættere, nystartede virksomheder og etablerede virksomheder, der ønskede at udvikle eller ændre deres forretning.

Tilbuddet havde betydning, fordi det dækkede flere faser i virksomheders liv. En person, der overvejede at blive selvstændig, kunne få hjælp før opstart, mens en eksisterende virksomhed kunne bruge vejledningen i forbindelse med udvikling eller en ny retning. Kommunens rolle var dermed at tilbyde adgang til sparring uden at være en privat rådgiver eller finansiel långiver.

Den engelsksprogede information om at starte virksomhed i Odense blev desuden opdateret 25. september. Her fremgik det, at virksomheder og iværksættere kunne kontakte en konsulent, aftale et møde fysisk eller online og arbejde med en mini-forretningsplan forud for mødet. Det gjorde tilbuddet tilgængeligt for personer, der havde brug for en konkret indgang til kommunens iværksættervejledning.

Kommunens erhvervssider samlede samtidig information om blandt andet erhvervsbyggeri, aktuelle udbud og iværksætterkurser. For lokale virksomheder var det praktisk vigtigt, at information om byggetilladelser, offentlige indkøb og opstart var samlet i kommunens erhvervsunivers. Septemberopdateringerne handlede især om adgang til vejledning og information; der blev ikke offentliggjort nye tal for antallet af nystartede virksomheder i måneden.

Byudvikling og erhverv hang sammen i kommunens investeringer

Odense Kommune oplyste 25. september, at Rasmus Rask-Skolen havde fejret en udvidelse og modernisering til 65 mio. kr. Projektet blev omtalt som det største skolebyggeri i Odense i over 20 år. Det var først og fremmest et skoleprojekt, men byggeaktiviteten havde også en lokal erhvervsmæssig side gennem efterspørgsel efter rådgivning, entreprenørarbejde, materialer og tekniske leverancer.

Investeringen viste samtidig, hvordan kommunale anlægsprojekter påvirkede rammerne for familier og arbejdspladser. En moderniseret og udvidet skole kunne understøtte lokal bosætning og kapacitet i et område, hvor medarbejdere og virksomheder havde brug for velfungerende offentlige tilbud. Den offentliggjorte oplysning dokumenterede investeringssummen og projektets størrelse, men ikke en opgørelse over den lokale beskæftigelseseffekt.

For virksomheder i bygge- og installationssektoren var kommunens egne byggeprojekter en del af det marked, der blev skabt gennem offentlige investeringer. Odense Kommune havde desuden en erhvervsside med information om aktuelle udbud, så virksomheder kunne orientere sig om mulighederne for at byde på kommunale opgaver. Det ændrede ikke ved, at den konkrete skoleudvidelse allerede var et igangværende projekt, hvor de præcise kontrakter og leverandørfordelinger ikke fremgik af de tilgængelige oplysninger.

September viste dermed flere forskellige former for lokal erhvervsudvikling: en privat virksomhed udvidede sin koncern med Odense som hovedbase, en erhvervsklynge ændrede ledelse, kommunen styrkede indgangen til iværksættervejledning, og et større offentligt byggeprojekt satte gang i aktivitet i byggebranchen. Sporene var forskellige, men de var alle knyttet til virksomhedernes rammevilkår, kompetencer eller fysiske udvikling i Odense Kommune.

Kilder

Relaterede artikler